
Rigspolitiet indgår aftale med Deecido
Rigspolitiet indgår samarbejde med Deecido for at styrke search af kandidater
Rigspolitiet har indgået et samarbejde med den digitale platform Deecido i et nyt tiltag, der skal understøtte searchopgaver i forbindelse med rekrutteringer. Formålet er, at konkurrenceudsætte markedet for searchydelser, og højne muligheden for at nå endnu bredere ud til kandidater der nødvendigvis ikke er jobsøgende.
“Med Deecido får vi et redskab, der både hjælper os med at finde de bedst egnede samarbejdspartnere og til at besætte leder- og specialiststillinger hvor markedet kan være svært,”
udtaler Rigspolitiets HR-afdeling.
Rigspolitiet har allerede brugt Deecido med stor succes og har via platformen fundet samarbejdspartnere, der matcher både på pris, baggrund, referencer og kvalitet.
“Vi ser gode perspektiver i dette samarbejde. Ikke alene sikrer vi, at vi overholder gældende regler om konkurrenceudsættelse, vi får også adgang til et kandidatfelt som vi ikke nødvendigvis selv ville komme i kontakt med ” lyder det videre.
Samarbejdet markerer et vigtigt skridt mod en mere moderne og gennemsigtig tilgang til search i den offentlige sektor.